Billede beskrivelse

Slutspurten sat ind for populær butik, og der er kun 14 dage tilbage

04. juni 2024 kl. 19.00

THISTED: 50 procents rabat står der nu i de store butiksvinduer i den 55-årige gamle butik HL - En del af dit hjem.

Slutspurten for butikken, hvor Dyne Larsen i sin tid blev udlært, er sat ind.

- Jeg forventer, at vi har åbent i omkring 14 dage mere. Så er det slut, lyder det med blandede følelser fra indehaver Jan Hvam. 

Han vil nu i stedet vende tilbage til at blive gardinmand, som er det, han startede ud med for 46-år siden. 

Billede beskrivelse

Forretningen har nu i over tre måneder kørt ophørsudsalg. 

- I den tid har vi haft lejlighed til at sige et pænt farvel til vores mange kunder gennem tiden. Det er jo en epoke for os alle og for Thisted, der nu slutter. Det er vemodigt. Men det er også en ny start for mig - med en ny flot gardinbutik og et liv med langt færre end 60 timer i ugen. Så mange timer passer dårligt med min fødselsattest, siger han med et skævt smil.

- Vi fyrer nu op under de to sidste uger med med mindst 50 procent rabat. Selv om vi har solgt meget under ophørsudsalget til nu, så er der stadig masser gode handler at gøre for eksempel sengetøj, håndklæder, brugskunst, stof, sytilbehør, den, puder og meget mere, siger Jan Hvam. 

Billede beskrivelse

Han føler, at det er passende, at de mange kunder gennem tiden nu kan gøre en ekstra god handel de sidste par uger i HL - En del af dit hjems levetid.

Han glæder sig dog til at præsentere den nye flotte gardinbutik, der åbner omkring 1. juli i Vestergade 82.

Tirsdag 4. juni sælges de sidste Dunlopillo eller Jensen senge og madrasser, som i øvrigt sælges som “hollandsk auktion”, hvor priserne falder hver time, indtil en køber slår til.

Ophørsudsalget gælder ikke butikkens gardin-afdeling.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste