Folium - Din Blomsterhåndværker flytter. Fra venstre Henrik Andersen, Christian Højberg og Emma Brandi.
Shopping

Slut med blomster på Østerbakken: Kendt butik flytter

29. december 2022 kl. 13:01

Pladsen er blevet for trang og udviklingsmulighederne for begrænsede. Derfor flytter blomsterbutikken Folium – Din Blomsterhåndværker nu til Nørreallé.

Onsdag 1. februar slår Emma Brandi, Christian Højberg og Henrik Andersen dørene op for en ny blomsterbutik, der bliver indrettet helt efter de tre indehaveres ønske i de tidligere Autohuset-lokaler på adressen Nørreallé 13.

- Det bliver second to none. Vi får nogle fantastisk fine, lyse, velholdte og ikke mindst meget velbeliggende lokaler, som rummer alle de muligheder, som vi ikke har i dag, siger de tre, der tydeligt glæder sig til at være med til at nyindrette butikken helt fra bunden.

- Jeg har 28 års erfaring og kan allerede nu sige, at det bare bliver de skønneste lokaler, jeg har prøvet at arbejde i. Den nye butik vil emme af kvalitet, håndværk og æstetik, siger Henrik Andersen, som i 2021 fusionerede med Emma Brandi, Christian Højberg på Østerbakken og fik det nye navn: Folium - Din Blomsterhåndværker.

Selvbetjening er nyhed

Arealmæssigt bliver den ny udgave af Folium – Din Blomsterhåndværker på Nørrealle ikke væsentligt større i butiksarealet end den nuværende butik. Men der følger nogle rigtig velegnede bag- og lagerlokaler med til blandt andet kreativt værksted og opmagasinering.

Et helt nyt initiativ bliver introduceret: selvbetjeningsbutik ved køb af buketter og sammenplantninger med mere. Det har været et ønske, som Emma og Christian har haft, siden de overtog butikken på Østerbakken i 2020.

I den nye butik vil der altid være et stort udvalg af ready-to-go-buketter. Med den nye selvbetjeningsmulighed kan kunderne selv hente og betale for en buket - hele døgnet rundt.

Flytningsprocessen er allerede begyndt med udsalg på Østerbakken.

I løbet af januar begynder selve flytningen til den nye adresse

Annonceret indhold

Nyeste