22-årige Amanda Nørbjerg Thomsen sætter fokus på Dior i sin fagprøveuge i Matas. Privatfoto
Shopping

Skønhed har altid været en af Amandas store interesser: Nu sætter hun fokus på yndlingsmærket

Efter to år som elev i Matas er morsingbo klar til fagprøveugen

27. marts 2021 kl. 07:00

NYKØBING: Hvis man de sidste to år er kommet i Matas i Nykøbing, har man kunnet møde 22-årige Amanda Nørbjerg Thomsen.

Hun har været elev i forretningen, men er nu snart klar til sin afsluttende fagprøveuge og titlen som færdiguddannet materialist og helserådgiver.

Fra 29. marts til 7. april er der derfor i hendes fagprøveuge i Matas fokus på Dior, hvor der er gode muligheder for at opleve mærkets parfumer, hudpleje og makeupunivers, oplyser Amanda Nørbjerg

Thomsen i en pressemeddelelse. I løbet af hendes fagprøveuge er der også konkurrencer i både butikken og på Facebook.

- Beauty har altid været en af mine store interesser, så for mig var det helt naturligt at afholde en hel uge med fokus på mit yndlingsmærke Dior, siger Amanda Nørbjerg Thomsen, der er født og opvokset i Nykøbing, i pressemeddelelsen.

Amanda Nørbjerg Thomsen glæder sig til at kunne kalde sig færdiguddannet materialist og helserådgiver.

- Lige efter handelsskolen valgte jeg at tage denne uddannelse frem for et sabbatår eller to med arbejde, der ikke ville bunde ud i en uddannelse i sidste ende. Denne uddannelse har givet mig stor erfaring i blandt andet produktkendskab, kundekontakt og salg, som er færdigheder, jeg sagtens kan se mig selv bygge videre på i fremtiden, siger Amanda Nørbjerg Thomsen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu