Billede beskrivelse

Ny Nykøbing-butik har fået en god start og er klar til julehandlen

06. december 2024 kl. 19.02
Opdateret 09. december 2024 kl. 11.11

NYKØBING: Det blev med flag og bobler i glasset til kunderne, da butikschef Joan Furbo, åbnede den nye modebutik for damer, SHE Fashion, i gågaden i Nykøbing den 28. november. Butikken åbnede i lokalerne, hvor Konfektionshuset i flere årtier har serviceret områdets kvinder med gode varer på hylderne og god betjening.

Men indehaverne af butikken, Trimar Retail, mener, at der nu skal ske noget nyt med butikken, så man har i flere måneder arbejdet på at gøre den mere tidssvarende. Og det er nu sket med åbningen af en SHE Fashion-butik i lokalerne og med butikschef Joan Furbo ved roret.

Billede beskrivelse

- Vi er stolte over at kunne dele, at facaden på den nye SHE Fashion-butik i Nykøbing nu står helt færdig. Det har været en spændende proces, og resultatet er blevet en moderne og elegant butik, der virkelig pynter i gadebilledet. Indenfor er butikken fuldstændig forvandlet og næsten ikke til at kende – med et nyt og stilfuldt design, der skaber en helt særlig shopping oplevelse. Vi er sikre på, at SHE Fashion bliver et flot nyt indslag i byens centrum. Vi glæder os til at byde jer velkommen og vise både butikken og det spændende sortiment frem, fortæller Anette Bitsch Madsen, Områdeleder for TRIMAR Retail i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Nu er åbningen af butikken samt Black Friday godt overstået, og så er det julehandlen der er i fokus, lyder det fra butikschef, Joan Furbo, der er klar med alle de nye som kendte varer på hylderne, der henvender sig til den modebevidste modne kvinder i alle størrelser og typer.

Der tænkes nyt efter nytår

Når julehandlen er godt overstået, så går Joan i gang med at tilrettelægge nye tiltag.

Billede beskrivelse

- Efter nytår vil vi begynde at invitere til spændende events, modeshows og kundeaftener. Men jeg vil også tilbyde, at vi kommer ud til kunderne. Måske med et besøg på et plejehjem, hvor vi kan lave et lille mode-salgsshow. Vi kommer også gerne ud til virksomheder og kontorer, hvis en gruppe kolleger kan samle en gruppe, der vil hygge med modeshows og veninde kom sammen, fortæller, butikschef Joan Furbo om nogle af de nye tiltag, som hun søsætter i løbet af næste år.

Men det er nye aktiviteter, som Joan ruller ud, når julehandlen er vel overstået. Og hun glæder sig sammen med sit dygtige personale til at servicere kunderne i nye og moderne omgivelser og at vise butikken frem i dagene op til jul.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste