Se fotos: Kvinder smøgede ærmerne op og indtog byggemarked

30. oktober 2023 kl. 08.37


Hos XL-Byg på Tigervej i Thisted ved man, hvordan man får kvinder i byggemarkedet. 

Kvinderne strømmer nemlig til kvindeaftenen, hvor der skal skrues, saves og hentes ny inspiration til hjemmet. 


Aftenen er så populær, at billetterne rives væk - straks de bliver sat til salg. 


- Vi solgte 120 billetter på 20 minutter. Vi kunne nemt have solgt dobbelt så mange. Men vi tror på, at 120 er et passende antal. Så alle får en god aften ud af det på turen rundt til de 10 besøgsstationer, fortæller butiksleder Martin Holmgaard.

Han glæder over det store rykind af kunder, der ikke så ofte besøger byggemarkedet og trælasthandlen. 


Det er ham, der med brølet fra en et roliganhorn, fortæller deltagerne hvornår aftenen starter og når der skal skiftes mellem stationerne. 

Vender tilbage

Hvert år er der nye indslag. Nogle er udfordrende og bringer kvinderne ud over deres comfort-zone. 


Årets hit var opsætning af rustik-paneler. Alle fik lov at se hvor let det er med skremaskinen at montere de meget populære paneler, som hurtigt kan give stuen eller entreen et nyt eksklusivt look. Men som også kan forbedre akustikken i hjemmet. 

Øvrige indslag var blandt andet om robotplæneklippere, lækre pizzaer på roterende havegrill, basketball konkurrence om lækre præmier, besøg hos de udstillende butikker, bil-nyt om dækprofil og opladning af el-bil og kreativitet med batteri-limpistol.

Udover konkurrencen i basket-konkurrencen kunne deltagerne vinde en større bunke lodtrækningspræmier, hvor hovedpræmien var en Morsø Forno spin pizzaovn. 


Ladys-night vender tilbage næste år hos XL-Byg på Tigervej i Thisted. 


Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste