Big Dollar regner med at åbne i City Syd i Aalborg i løbet af maj 2025, mens udsigterne til en lignende butik i Thisted er blevet lidt længere. Foto: Lars Pauli
Så er der nyt om Big Dollars planer i Thisted
De befinder sig allerede i Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn.
Og snart kommer også Thisted og Aalborg til.
Big Dollar - den danske pendant til Dollarstore i Sverige - åbner snart ny butik i Aalborg med et udvalg på over 12.000 forskellige varer.
Planerne bekræftes af landedirektør Peter Jakobsen over for Nordjyske - over for hvem han også melder om nyt i forhold til den konkrete åbningsdato for Big Dollar i City Syd.
- Big Dollar åbner på adressen Vandmanden 6. Og vi forventer, at det sker i løbet af maj næste år, siger Peter Jakobsen til Nordjyske.
Han tilføjer desuden, at planerne om at åbne en Big Dollar i Thisted foreløbigt er sat lidt på pause.
Han forventer nu, at det først bliver "i slutningen af næste år".