Retro og design for alle pengene - stor butik er åbnet i Skinnerup
Murano-glas, Palshus keramik eller Wegner-møbler. Sanne Bach er vild med retro. Hun elsker at finde og istandsætte guld fra markeder og flytteoprydninger
Nu har hun taget hobbyen et niveau op og åbnet en stor retro-butik på over 200 kvadratmeter, indrettet i en tidligere staldbygning på Klitmøllervej 3.
By Duddie Retro og Design bugner af lækre genbrugsting: designmøbler, keramik, glas, billeder, gammelt legetøj, plakater og dekorationsting til hjemmet. Altsammen er i den gode ende kvalitetsmæssig, som Sanne Bach selv udtrykker det, og 100 procent gennemgået, før det er sat frem.
- Jeg elsker bare retro, at finde tingene og sætte dem i stand. Og ikke mindst at give dem helt nye udtryk. ?Især lamper gør jeg rigtig meget ud af at fikse op og give nye trendy farver - og alt bliver unika, når ny farve er sprayet på-?Fordi jeg synes det er sjovt - gør at priserne absolut er i den fornuftige ende, lyder det fra Sanne Bach?Tingene, som hun finder på markeder i det meste af Jylland, renoverer hun og maler, på sit eget værksted.
- Jeg køber kun ting med hjem som jeg selv kan lide og som jeg ved der er efterspørgsel efter. ?Ved siden af arbejdet i retrobutikken har Sanne Bach et deltidsjob på lokalhistorisk arkiv. ?Hun har dog stor handelserfaring efter at have været i fotobutik i over 25 år, blandt andet i Fotomagasinet/Photocare i Thisted. Af samme grund har hun også indrettet et fotostudie, hvor hun tilbyder portrætfotografering og produktfoto.
By Duddie har egen webshop, og Sannes retro og designting er allerede begyndt at finde vej ud i verden.