Seneste nyt
Billede beskrivelse

Højtiden nærmer sig: Disse julekalendere plejer at være et hit

10. oktober 2022 kl. 15.01
Opdateret kl. 15.16

HURUP: Hos Thy Specialhandel er indehaver Ole Andresen slet ikke klar til julen endnu, når snakken falder på den tilstundende højtid.

- Men hov, vent lige, udbryder han spontant.

- Jeg har netop fået leverancen af nye spiritus-julekalendere. Det gælder både rom, gin og cognac samt to udgaver af whisky, fortæller Ole Andresen.

Whisky fås i en almindelig og i en luksusudgave.

Og priserne, der ligger mellem 599 og 1165 kroner for 24 små flasker spiritus skræmmer ikke kunderne i Thy Specialhandel.

- Nej, slet ikke. De plejer at være et hit, siger Ole Andresen.

Om det voksne publikum også åbner alle låger den første dag, melder historien ikke noget om ...

Senere på måneden er Ole Andresen i øvrigt også klar med julekalenderne uden spiritus.

- Så har vi kalendere med slik, lakrids og chokolade, siger han.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste