Billede beskrivelse

Nyt marked popper op: Nu skal der jagtes guld

03. november 2022 kl. 16.04

Der bliver bunker af tøj og ting at gå på jagt efter på søndag 6. november, når Sundby Thy IK og tøjforretningen Jazzi i Thisted for første gang afholder pop-up-marked i Sundby Hallen

- Det bliver en måde at få købt billig tøj. Der bliver mange boder, og jeg står der selv med en kæmpebod, fortæller Mette Monbjerg, indehaver af Jazzi og initiativtager til pop-up-markedet.

På markedet kan folk få solgt ud af noget af alt det, som man går og samler sammen, eller som børnene vokser fra.

- Vi ved alle, at der bare ligger så meget i skuffer og skabe, som andre kunne have glæde af og som man så selv kan få en skilling for.

Kan blive gentaget

Samtidigt er det jo den helt rigtige tid for genbrug og økonomisk omtanke, lyder det fra Mette Monbjerg, der selv har fundet en bunke spritnyt tøj fra butikken og lageret, som sælges til absolut spotpris.

- Der bliver en række andre boder, og cafeteriet er åbent. Så kom og lav en knaldgod handel, lyder det fra tøjbutik indehaveren. 

Hun håber, at ideen slår an, og at folk får en god, billig og anderledes handelsoplevelse. Og så er tanken, at markedet vender tilbage. 

Pop-up markedet i Sundbyhallen på Møgelvej er fra klokken 10-16.

Vil man leje en stand så er kontaktnummeret 61391592

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste