Det kan ikke være nemmere og hurtigere. 25 sekunder og du har en flaske i stedet for den tomme. Du kan nå hjem igen, inden de halvfærdige bøffer når at blive kolde, lyder det fra indehaver af Shell Thisted, Preben Larsen. Foto: Ole Iversen
Shopping

Nyt i Thy: Træk gasflasken i en automat

12. juni 2022 kl. 08:12

Du kender det. Gasgrillen er blevet godt varm og de dyre bøffer er lige lagt på. Så dør flammerne pludselig ud, gasflasken er tom, og det er udenfor åbningstid. Nu er problemet væk.

Shell på Kystvejen i Thisted har nu åbnet den første selvbetjente gasautomat i Thy. Her kan gaskunder på kun 25 sekunder få byttet sin tomme gasflaske til en fyldt - med sit kreditkort.

- Det er megasmart, og så er det overraskende nemt. Jeg har set folk i alle aldre, der har fået byttet gasflasken, og de har alle nemt kunne finde ud af det, fortæller servicestationsindehaver Preben Larsen.

Salget af gas til grill er steget meget. Samtidig ønsker kunderne at det går nemt og hurtigt at få en flaske skiftet hurtigt - og springe køen ved kassen over.

- Det kan man nu, siger Preben Larsen, der ikke kun er glad for, at han nu kan betjene kunderne døgnet rundt med gas på flasker.

Nu er vores gamle aflåste personalebetjente gasbur væk, og i stedet er gasautomaten blevet installeret. Dejlig nemt for alle, lyder det fra Preben Larsen. Foto: Ole Iversen

Den nye automatiske løsning, hvor kunden selv skiftet flasken, er også et stort plus for tankstationens ene ansatte om aftenen.

- Den ansatte skal ikke efterlade butikken ubemandet for at finde en gasflaske omme bag bygningen. Nu ordner kunden det selv i den nye gule automat. Jeg er rigtig glad for den nye gasautomat på mine kunders vegne. Men også for den der passer tanken om aftenen, er det en stor forletning, lyder det fra Preben Larsen.

Gasautomaten ved Shell Thisted kan ombytte 5 og 10 kilos Kosangas Ligth-flasker og de traditionelle 11 kilos stålflasker. Man kan også købe en ny flaske uden at aflevere en tom.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu