Have- og boligindretningskonsulent Lone Heise tilbyder nu sine kunder at få en mere spændende have eller bolig. Ofte er det ikke så meget, der skal til, siger hun. Foto: Ole Iversen
Shopping

Nyt have- og boligindretningsfirma på Mors

Lone Heise har fra 1. august taget sin hobby et trin op for at rykke ud til Mors, Thy og Salling

26. august 2020 kl. 16:25
Have- og boligindretningskonsulent Lone Heise tilbyder nu sine kunder at få en mere spændende have eller bolig. Ofte er det ikke så meget, der skal til, siger hun. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Man kan med få nye beplantninger og indretning skabe spændende rum i ens have. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Også i hjemmet kan spændende nye materialer og farver give husets rum helt nyt udseende. Det vil jeg gerne komme med forslag til, siger Lone Heise. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Et lille eksempel med stor virkning er fliser lagt ned i græsplænen. Ofte er det ikke mange ting, der skal laves for at friske haven op, siger områdets nye have- og indretningskonsulent. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

NYKØBING: ”Hold da op - hvorfor har vi ikke tænkt på det før” - hører Lone Heise tit, når hun har været ude og hjælpe folk med ny indretningen af haven eller boligen. Hun har 1. august åbnet firmaet Have og Boligindretning - ved Lone Heise.

Først var det en hobby. Nu har Lone Heise taget hobbyen et trin op med Mors’ eneste have og boligkonsulentfirma, hvor hun tilbyder ideer og vejledning, hvis haven eller boligen er blevet for trist og trænger til en opfriskning.

- Jeg er kreativt anlagt og har altid syntes, det var sjovt at omdanne en have, der trænger til lidt hjælp, til en ny visuel oplevelse. At komme med friske øjne og gode forslag til ny spændende indretning. Give ideer til planter og skabelse af rum i haven. Ofte er det ikke så meget, der skal til, og det behøver ikke betyde en stor omkostning, lyder det fra Lone Heise, der ved siden af det kreative stadig er ansat ved EUC Nordvest som erhvervskonsulent.

- Jeg oplever, at mange i dag gerne vil bruge lidt ekstra på at få skabt en mere spændende have eller bolig. Derfor tilbyder jeg bl.a. en prisfornuftig startpakke, som ombefatter to timers konsulentbesøg, håndtegnede skitser og planteforslag indenfor en radius af 50 km til en rigtig god pris. Jeg står ikke for det praktiske. Men kommer med de forslag og planer, der skal til, for at man kan få skabt sin drømmehave, uanset om det er en ældre have eller en helt ny, der skal anlægges, siger Lone Heise og fortsætter:

- Jeg lægger forslagene frem, og kunden kan naturligvis vælge, det, man kan lide og ikke lide. Alt sker via dialog efter kundens ønsker og efter havens eller boligens opbygning. Jeg har en stor erfaring, som jeg har opbygget gennem mange år. Har brugt meget at gå i dybden med bøger om emnet. Jeg maler og tegner jeg meget, er uddannet dekoratør og har i mange år arbejdet kreativt. Alt det bruger jeg til at give kunden den kreative hjælp, der skal til, når man står lidt i stampe og ønsker omgivelserne fikset op, lyder fra Lone Heise, der også gerne vil hjælpe til med indretningen af husets rum på en ny måde.

Det er ofte ikke de store ting, der behøves - nye farver, ny bordplade, nye materialer eller dekoration. Måske en væg der skal flyttes. Lone Heise vil nu stille og roligt løbe sit firma i gang. Der har allerede været mange henvendelser, siden hun åbnede.

- Jeg vil benytte lokale samarbejdspartnere, f.eks. planteskoler. Selv om jeg ved meget om planter selv, er planteskolerne eksperter. Derved får kunden også den bedste faglige hjælp, når planter og træer til den nyanlagte drømmehave skal udvælges.

Have og Boligindretning ved Lone Heise rykker ud fra Nykøbing til hele Mors samt til Thy og Salling.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu