Billede beskrivelse

Ny butik er tilbage i kendte rammer – og er kommet godt i gang

29. oktober 2025 kl. 06.02

THISTED: Da VVS-Eksperten lukkede dørene på Leopardvej 32 den 30. juni, stod lokalerne kun tomme i kort tid. Nu summer der igen af aktivitet i de kendte rammer.

I starten af september rykkede VVS EL KØL Byggemarked – eller kort sagt VEK Byggemarked – ind, og butikken er allerede kommet godt fra start med både private og professionelle kunder.

Butikken bugner nu igen af VVS-artikler, rør og fittings, elektrikerudstyr, køl, varmepumper og pilleovne – og meget mere end tidligere.

– Nu er vi endelig på plads. Vi skulle lige i gang, og kunderne skulle lære, at vi er tilbage, fortæller butiksleder Michael Sørensen, som glæder sig over en travl start.

Billede beskrivelse

– Vi minder jo meget om den gamle VVS-Eksperten. Vi har samme sortiment – bare større og billigere. Derudover har vi fået pillefyr og varmepumper med i udvalget, siger han.

VEK Byggemarked arbejder tæt sammen med grossister og køber varer direkte hjem – uden et stort og dyrt lager i baghånden.

– Det betyder, at vi kan holde priserne nede og tilbyde nogle rigtig gode tilbud på både VVS, el og køl, forklarer Michael Sørensen.

Selvom butikken allerede er i fuld drift, er indretningen endnu ikke helt færdig.

– Vi har stadig en stor gulvplads, der står klar til at blive fyldt. Den skal bruges til udstillinger af badeværelser, toiletmiljøer, køkkenudstyr, varmepumper og pillefyr.

Det bliver næste skridt ganske snart, fortæller butikslederen.

Han forventer, at den nye butik er helt på plads ved udgangen af året.
VEK Byggemarked leverer ikke kun produkterne – de kan også hjælpe med hele løsningen.

– Er man interesseret i en ny, billigere varmeløsning – for eksempel luft-til-luft-varmepumper eller pillefyr – kan vi tilbyde en totalløsning, også med montering, siger Michael Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste