Billede beskrivelse

Nu skal det være: Lone søger nye ejere til at overtage sin butik

29. september 2023 kl. 19.01

Allerede i april luftede Lone Mærkedahl Jensen ønsket om, at en arvtager til butikken i Vestergade ville dukke op. 
Nu er modeforretningen i Vestergade officielt sat til salg.


- Nu skal det være. Jeg fylder 65 til foråret, og i den alder er det rart at have styr på fremtiden. Jeg håber, at den nye ejer, der forhåbentlig snart melder sig, vil videreføre Sebedeje nogenlunde som tøjbutikken til den modebevidste kvinde, der tør skille sig ud med kant og personlighed.
Det ved jeg, at mange kvinder vil blive glade for, siger Lone Mærkedahl Jensen.

Det er en god og velfunderet forretning, køberen kommer til at drive videre - med en solid kundegruppe, der efterspørger den mode som Sebedeje tilbyder. 


- Der har været interesserede. Men en ny ejer er ikke fundet endnu, lyder det fra Lone Mærkedahl Jensen.

Hun har absolut ikke planer om at lukke Sebedeje uanset hvad. Det understreger hun.

- Det er jo en tøjbutik, hvor forårstøjet allerede er købt hjem. Så hvis nødvendigt, så tager jeg det næste år med. For jeg brænder stadig for min butik. Men personligt vil jeg meget gerne have en afklaring - så jeg kan se frem til nogle gode år med mine børn og syv børnebørn.


- Så kontakt mig endelig. Så finder vi helt sikkert en god aftale som både køber og jeg kan spejle os i, lyder det fra Lone Mærkedahl Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste