Nu er populær cafebygning sat på auktion
THISTED: Dagene er bogstaveligt talte for Cafe Cocio-bygningen på Store Torv, som Thisted Kommune overtog 1. marts.
Nu skal caféen være solgt senest om 25. juni. For kommunen har helt utraditionelt sat cafepavillonbygningen på auktion. Det er på auktionsfirmaet Dam-online.
- Vi har egentlig haft nogen interesse og pæne bud på bygningen indtil nu. Men kun hvis den nye ejer kunne fortsætte driften på stedet, men det er ikke en realistisk mulighed. Vi har nu vurderet, at af hensyn til den store forskønnelsesplan for Store Torv, hvortil Sparekassen Thy har doneret 10 mio. kroner, kan caféen ikke forblive på stedet. For vi er sikre på, at arkitekterne kommer op med et fedt projekt for torvet, siger Tobias Gertsen, sektionsleder hos Thisted Kommune.
- Her skal de kunne disponere over hele torvet og ikke rundt om caféen. Caféen kan måske kunne komme til at stå tom igen i nærmeste fremtid - så ville det være ærgerligt for os alle ikke at udnytte den gyldne mulighed vi har nu, for at skabe et flot nyt torv. Nej - caféen skal væk. Derfor har vi sat pavillonen på auktion.
Over tre millioner fra ny
Der kan indleveres bud de næste 17 dage. Auktionen afsluttes tirsdag d. 25. juni 2024 - kl. 12:00.
Er man interesseret i at se Cafe Cocio, før man eventuelt lægger bud på auktionen, er der besigtigelse af caféen mandag 17. juni fra klokken 12.00 til 15.00.
- Det bliver spændende at følge auktionen. Der kommer sandsynligvis flere bud. Men hvem ved. Det kan sagtens være, at der er en, der gør en rigtig god handel, siger Tobias Gertsen, der har talt med firmaet Haaning, der i sin tid leverede caféen.
- De siger, at en tilsvarende cafe ville koste omkring 3 mio. kroner - “plus det løse”. Vi håber, at caféen får en ny chance på en anden placering, uddyber han.
Bygningen skal af den nye ejer være fjernet fra Store Torv senest 10. juli. Nedtagning-bortfjernelse af bygning kan ske, så snart, der efter auktionen, er indbetalt til auktionsfirmaet.
Man kan byde eller følge budrunden på https://www.damonline.dk/auktion/8209