Shopping

Nu er julen i fuld gang!: Se alle billederne fra Nykøbing

I Nykøbing går man igen i år all in, når det gælder udsmykning

19. november 2021 kl. 18:18

Det skulle være gået løs fredag klokken 17.00 med den helt store juletræstænding. Men ak. På grund af det stigende smittetal valgte Mors Handel at aflyse. Der ville være for mange samlet, og det er uholdbart.

Hele byen er dog pyntet op - nu er det for alvor jul. I gamle dage var det en fast tradition i mange familier, at man skulle ind og se byens juleudsmykning og se, alle de juleudsmykkede butiksvinduer. Sådan er det nok ikke så meget mere. Det hele kører online... Men i Nykøbing gør man noget særligt for at trække folk til byen. Det gælder sommer som vinter, påske, halloween og jul.

I julen 2020 blev der sat et stort rensdyr op i byen - og det gør man igen i år, for det var en stor succes.

- Sidste år gav Løvbjerg penge til Mors Handel, der gjorde det muligt at leje rensdyret. Vi har vurderet, at det var vigtigt at få det op igen, da alle var vilde med det. Derfor har vi selv lejet det igen, og vi har også lejet en rensdyrkalv, skriver handelschef Lisbeth Thrysøe i en mail til avisen.

Og det stopper ikke her.

Mors Handel har hentet inspiration fra Silkeborg, hvor man sidste år havde opstillet nogle igloer på byens torv. Det så flot ud, og hos Mors Handel, der kigger man gerne efter, hvad der virker i andre byer.

- Vi har købt to igloer. Disse er total sponsoreret af XL Byg Tømmergården. De skal bruges til at pynte op på Rådhustorvet og Lilletorv. Igloerne indrettes med møbler, så man kan sidde derinde og hygge sig med en kop kaffe eller varm kakao fra byens cafeer, skriver handelschefen.

Mors Handel har også selfiespots for børn og barnlige sjæle op på Klostertorvet, hvor der er udsmykning med rensdyr, juletræer, halm og kane. Rundt omkring i bybilledet er der også juletræer. Dog flest på Rådhustorvet og Lilletorv.

For Mors Handel har byens udsmykning høj prioritet, da den har stor betydning for stemningen i byen og for den gode indkøbsoplevelse i Nykøbing for både store og små; Det skal være attraktivt at handle lokalt.

Efter planen er næste julearrangement i Nykøbing 10. december, hvor Nordvestjyllands største Lucia-optog går gennem byen.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu