Mange til Store Torvedag trods regn og rusk

Men det, de handlende ønsker sig, er, at sommeren kommer tilbage

06. juli 2020 kl. 20.59

HURUP: Mandag 6. juli var der igen Store Torvedag i Hurup - for anden gang i år.

Vejret var ikke det allerbedste: Hård vind og kraftige regnbyger med mellemrum. Men der var mange mennesker, som lagde vejen forbi gågaden for at se, om man kunne gøre en go’ handel. Torvedagene fortsætter sommeren igennem hver mandag.

Butikkerne bugner af gode tilbud, og i gågaden er der boder, hvor der er mulighed for at købe pølser med brød, fiskefrikadeller, diverse drikkevarer m.v. Og der er levende musik.

Det er iøjnefaldende, at der er blevet åbnet ved grænsen: ”Man ser mange flere turister i gaden,” var svaret fra flere af de handlende i gågaden:

- Nu mangler vi bare mere sommervejr med sol og højere lufttemperatur. Regn har vi fået nok af nu, var man enige om.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste