Billede beskrivelse

Mange krammere og søde ord til butiksindehaver under ophørsudsalget: Det varmer i en hård tid

13. februar 2025 kl. 19.03

THISTED: Torsdag morgen begyndte anden halvleg af Kop & Kande Thisteds ophørsudsalg. Over 30 stod i vinterkulden for at blive de første, da dørene åbnede til første dag med 50 procents rabat. I døren stod indehaver Karina Klim og sagde godmorgen.

Trods hendes smil, så er det med mange blandede følelser, at hun tager imod kunderne.

Billede beskrivelse

- Jeg er rigtig glad for at så mange kunder kommer og “hjælper” mig af med at tømme butikken, så jeg kan få lukket bedst muligt. Men det er da med blandede følelser at opleve ophørsudsalget i gang. For så er det ligesom definitivt - at min butik lukker og min drøm, den forsvinder stille og roligt, fortæller Karina Klim.

Hun glæder sig over én ting. 


- Jeg har bare fået så mange søde ord og rigtig, rigtig mange krammere. Det er faktisk dejligt og varmer i en tid, hvor jeg må indrømme, det at lukke ens forretning ned, rammer psykisk hårdt. Men der er ingen vej udenom. Jeg og mit personale må igennem det, lyder det fra Karina Klim, der går til en af kasserne, hvor køen har vokset til til over 10 personer.

Billede beskrivelse

Hun fortæller, at første runde med 30 procents rabat betød, at omkring en tredjedel af varelageret er blevet solgt. 


Nu forsætter ophørsudsalget så med 50 procent et godt stykke tid. 


- Så det er stadig nu, man kan møde et stort udvalg. Men venter man på, at varerne bliver sat yderligere ned - så kan man måske komme til at vente forgæves, lyder det fra Kop & Kande-indehaveren. 


Karina Klim overtog Kop & Kande i 2020.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste