
Madeline går all-in med stort beautyshow
Madeline Berggren Nielsen er snart færdig som elev hos Matas i Thisted, og det betyder fagprøvetid.
Hun er gået anderledes til udfordringen end de fleste og sætter alt på ét bræt med stort beauty-skincare show i Thisted Musikteater.
- Jeg er ikke bange for at tage en chance og vise, at jeg kan selv, lyder det selvsikkert fra Matas-eleven.
Satser sparepenge
Hun har eksklusivt fået en af Danmarks kendte beauty-eksperter til Thy. Det er Rasmus Bjørn Steen-Gjørup, som er indehaver af Raz Skincare og kendt fra TV.
- Det er kæmpestort at få så stor en kapacitet indenfor beauty-branchen til Thisted. Rasmus (kendt som Raz red.) kommer til Thisted og vil fortælle om Raz Skincare og brandets anti-age produkter. Han er en sprudlende livsglad mand, og han gør det på en sjov og underholdende måde, siger Madeline Nielsen, der selv har sat sparepenge på gennemførelsen af showet.
- Heldigvis går billetsalget rigtig godt og som det ser ud nu bliver vi omkring 100 til showet. Det er jeg vildt stolt over.
Goodiebag
Raz Skincare er udviklet over 20 år, er rent dansk et kvalitetsprodukt for den kræsne forbruger og er supergodt som bund for den perfekte makeup, fortæller Madeline Nielsen.
Udover selve showet i Thisted Musikteater har hun også sørget for, at alle deltagerne efterfølgende kan møde Rasmus Bjørn Steen-Gørup i butikken og høre endnu mere om hans hudpleje og kropsplejeprodukter og naturligvis handle til gode priser.

Alle deltagerne til showet modtager en Matas-goodiebag.
Raz Skincare-aftenen i Thisted Musikteater er 31. maj, og billetterne købes i butikken eller på Matas.dk/booking og koster 95 kroner.
Som en anden del af Madeline Nielsens fagprøve afholder Madelene Sandstone ”makeup-days” 6. juni i butikken med fokus på det danske make-up mærke Sandstone - med gode tilbud og udstilling i den pyntede butik.