Billede beskrivelse

Lokal vinsucces er på opkøb

08. juli 2024 kl. 06.01

Thisted-successen Vinhuset.dk udvider nu sin portefølje med overtagelsen af Ginkassen.dk. 

Ginkassen er en nichevirksomhed, der er specialiseret i abonnementskasser med eksklusiv gin, skriver Vinhuset i en pressemeddelelse. 

Ginkassen.dk har etableret sig som en af landets førende udbydere af gin-abonnementskasser. 

Under Corona-pandemien så flere tusinde med, når virksomheden afholdt live-smagningerne "Gin og TV." Og det har været med til at skabe en loyal kundebase og gjort Ginkassen.dk til en attraktiv opkøbsmulighed for Vinhuset.dk.

- Vi ser store muligheder i at integrere Ginkassen.dk’s unikke tilbud i vores sortiment. Opkøbet åbner nye markedssegmenter for os og giver vores kunder adgang til et særligt udvalg af gin fra små nicheproducenter. Ginkassens abonnementsløsning baner også vej for vores egne fremtidige vinabonnementsløsninger, og vi er meget stolte over, at Iben og Thomas fra Ginkassen har betroet os deres lille 'baby', siger Regin Bjerregaard Iversen, der er medejer af Vinhuset.dk.

Billede beskrivelse

Også i ejerkredsen, der i forbindelse med seneste sæson af Løvens Hule købte sig ind i Vinhuset.dk, er der stor tilfredshed med de muligheder, som overtagelsen af Ginkassen.dk giver:

- Ginkassen.dk har skabt en unik platform for gin-entusiaster, og i Vinhuset.dk ser vi frem til at videreudvikle dette koncept og tilbyde flere spændende smagsoplevelser, kommenterer Morten Larsen, der sammen med Anne Stampe og Nikolaj Nyholm tilsammen ejer 20 procent af Vinhuset.dk.

Ginkassen.dk introducerede gin på abonnement i 2018 med et premium-udvalg håndplukket af stifter og bestsellerforfatter Iben Diamant. 

Med købet af Ginkassen.dk forventer ledelsen at kunne styrke både markedsposition og kundetilfredshed og ikke mindst tilføje muligheden for vin og gin på abonnement.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste