Der åbner ny delikatesse i Løvbjerg i Nykøbing Mors. Bjarne Smedegaard, leder af Løvbjerg, Anja Kvist og Søren Hinnerup.Foto: Bo Lehm
Shopping

Løvbjerg bygger ny afdeling til delikatesse

Ost, kød, pålæg og delikatessevarer vil fra torsdag 9. december blive præsenteret på en pæn og overskuelig måde i Løvbjerg i Nykøbing

03. december 2021 kl. 14:01
I øjeblikket er den 10 meter lange delikatesseafdeling ved at blive bygget. Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

NYKØBING: Ost, kød, pålæg og delikatessevarer vil fra torsdag 9. december blive præsenteret på en pæn og overskuelig måde i Løvbjerg i Nykøbing.

I øjeblikket er den omkring 10 meter lange delikatesseafdeling ved at blive bygget i butikken.

- Vi har lyttet til rigtig mange kunders ønsker. Derfor flytter vi nu produktionen fra baglokaler ud i en ny afdeling, hvor vores slagter og delikatessemedarbejdere vil stå klar til at betjene kunderne alle ugens dage. Samtidig kan kunderne glæde sig til mange nye kødudskæringer, delikatesselækkerier og færdigretter lige til at tage med hjem. Vores nye delikatesseafdeling vil blive fast bemandet, og vi har faktisk ansat seks ekstra unge- og løsarbejdere, da vi forventer ekstra travlhed i afdelingen, fortæller købmand Bjarne Smedegaard.

Han fortæller, at kunderne f.eks. kan glæde sig til menuforslag op til weekenden.

- Her vil kunderne kunne vælge mellem bøffer, salater, kartoffelretter og desserter osv. Så kan man selv sammensætte sin weekendmenu, siger købmanden.

Løvbjerg har i forvejen egen butiksslagter.

Den nye delikatesseafdeling bliver etableret for at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer.

- Vi kommer selvfølgelig til at fejre åbningen med fantastiske tilbud 9. december, siger Bjarne Smedegaard.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu