Billede beskrivelse

Legetøj og slik i lange baner: Føtex åbner shop i Thisted

11. oktober 2022 kl. 15.17

Hvert år i månederne op til jul har Føtex i Thisted åbnet pop-up–butik i J. P. Jacobsen Centret. Men i år får den ekstra gas med en kæmpebutik i de tidligere H&M-lokaler.

- Vi indretter ikke mindre end 600 kvadratmeter fyldt med et kæmpe udvalg i legetøj og en lige så stor afdeling med slik, fortæller salgschef Lars Rægaard, der sammen med ansatte har travlt med at sætte LEGO, dukker og spil på hylderne. 

Billede beskrivelse

Og ikke mindst ”Squishmallows”, som er det store nummer.

- Vi har så stort et udvalg, at vi slet ikke har plads til det inde i Føtex. Derfor er det fint, at vi nu kan tilbyde legetøjet samlet med indgang tæt ved selve Føtex, lyder det fra salgschefen.

Føtexs nye butik åbner på fredag 14. oktober og vil have samme åbningstider som selve Føtex.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste