Billede beskrivelse

Lars og personalet har været på monsteropgave: Butik investerer millioner i ny indretning

05. april 2025 kl. 06.02

THISTED: Der har bogstaveligt været svært at finde dagligvarerne i Føtex i Thisted de seneste uger.

Varehuset har siden starten af januar været midt i en gennemgribende totalrenovering.

- Det har været uoverskueligt for kunderne at finde rundt. Det ved vi. Men vi lover, at der venter kunderne en helt ny Føtex med mere logisk indrettet, mere overskuelig og lækker designet efter helt nye indretningsprincipper for at give kunden en helt ny handelsoplevelse, der er meget fokuseret på sundhed, fortæller varehuschef Lars Rægaard.

Væk er bøvlet, hvor man på vejen ind skulle forbi kasseområdet for at finde indgangen. Indgangen er nu det første, man møder. Og kasserne er hvor indgangen var tidligere. Det vil give et langt bedre kundestrøm gennem butikken.

Billede beskrivelse

Og inde i butikken vil man opleve meget mere plads og luft. For der er lagt 200 kvadratmeter til butikken. Alt er indrettet så kunden for en ny og inspirerende oplevelse, når man handler.

- Det gælder ikke mindst en helt ny udvidet og fuld betjent slagter og delikatesseafdeling, som kommer til at hedde “Køkken”. Her vil man finde masser af inspiration i diskene, men også på store skærme, hvor tilbud og inspiration til lækre måltidsmuligheder præsenteres. Vi får også en helt ny energioptimeret køleafdeling med 20 nye energivenlige lodrette kølemontrer. Væk med de store åbne energislugende køre og frysere man kendte fra før, lyder det fra varehuschefen. 

- Frugt og grøntafdelingen kommer til at ligge i centrum - det kan man virkelig godt glæde sig til at opleve. 

Billede beskrivelse

Han har sammen med sit personale har været på en monsteropgave, der begyndte i de første uger af januar med ny kiosk, kundeservice og bagerafdeling.

- Der er ikke en vare, der ikke er blevet flyttet. Alt er blevet flyttet rundt. Og vi får faktisk 300 nye varer på hylderne. Blandt andet en kæmpe legetøjsafdeling. Så nu glæder vi os til at nå i mål med renoveringen, der skal være afsluttet til påske. Og vi glæder os til at byde kunderne indenfor og opleve, hvad det to-cifrede millionbeløb har skabt. 

Billede beskrivelse

- I forbindelse med renoveringen har vi fået gratis-parkeringstiden i kælderen op på 45 minutter, så man sagtens kan nå at komme i det “nye” Føtex og handle, uden at skulle betale for parkering. Det er allerede indført, lyder det fra en glad varehuschef.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste