Billede beskrivelse

Kunderne væltede ind til åbning: Ville købe supermarkedets egne lamper

08. september 2023 kl. 11.20
Opdateret 11. september 2023 kl. 07.35

Allerede i timen op til åbningsfesten fredag morgen, måtte souschef Anne Sophie Henriksen dele kønumre ud til de mange ventende kunder foran den nye Coop 365 discount på Broen i Nykøbing.

De mange kunder var mødt tidligt frem i håb om at få del i de 50 poser med gratis 365 økoprodukter, som var den nye butiks gave til de morgenfriske.

Ud over gratis økoprodukter, var der også gratis og friskbagte håndværkere at få med hjem til morgenkaffen og senere på dagen Dagmartærter til eftermiddagskaffen. Den nye Coop 365 discount benyttede nemlig lejligheden og åbningsfesten til også at gøre opmærksom på butikkens nye brødafdeling, hvor man hver dag kan købe friskbagt bake-off fra BrødCooperativet.

- Kunderne har hele dagen rost os for en flot og indbydende butik. Selv synes vi også, den er blevet fantastisk flot, så det er bare fedt, at kunderne synes det samme, smilede butikschef Daniel Toft Larsen.

Billede beskrivelse

Kunder ville købe butikslamper

Den nye butik er indrettet med brede gange, som giver et nemt og overskueligt overblik over de enkelte varegrupper, mens det grafiske layout med retrofarver og lamper spiller godt sammen med de moderne montre og reoler.

Faktisk syntes mange af kunderne så godt om de orange hængelamper over montrerne, at de gerne ville købe nogle tilsvarende til hjemmet.

- De er flotte, men vi har dem ikke til salg. De er en del af butiksindretningen, forklarede Daniel Toft Larsen.

Til gengæld kunne de købe tilbud med hjem fra alle hylder i butikken. Åbningen af den nye Coop 365 discount falder nemlig sammen med kædens 3-års fødselsdag.

- Der er penge at spare i hele butikken, og vores åbningsfest og fødselsdag med gode priser varer helt frem til onsdag i næste uge, sagde Daniel Toft Larsen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste