Billede beskrivelse

Kop & Kande er på vej tilbage til Thisted: Nu søges medindehaver

17. marts 2025 kl. 16.37
Opdateret 19. marts 2025 kl. 09.22

THISTED: 28. februar lukkede Kop & Kande-butikken i Thisted. Nu kan en ny butik allerede være på vej. 


Kop & Kande kæder søger netop nu - i et opslag på kædens hjemmeside - en lokal medindehaver til at stå i spidsen for en ny butik i Thisted. 


- Thisted er et rigtigt godt område og en rigtig god by at have en Kop & Kandebutik. Butikken i Thisted solgte rigtig godt. Vi synes da også, at det var en træls situation, at butikken lukkede i Thisted. Derfor er vi hurtigt ude med at søge en ny lokal medejer i Thisted. Ikke mindst fordi en investor allerede har meldt sig, fortæller midlertidig direktør for Kop & Kande kæden i Danmark, Jens Henrik Hansen, der selv ejer en Kop & Kande-butik i Lemvig. 


- Thisted har gennem flere år vist, at der sagtens kan drives en sund Kop og kande-butik i byen. Med hjerteblod. og at har man lysten til at lægge timer i det, så vil det blive en god forretning, lyder det fra direktøren.


I opslaget på Kop & Kandes hjemmeside står der blandt andet: 
Du har stor erfaring indenfor detailhandel.

Du er engageret, ansvarsbevidst og har en god forståelse for at drive en forretning.

Du brænder for at skabe en fantastisk kundeoplevelse og for at udvikle butikken.

Du har en entreprenørånd og er klar til at være med til at forme butikkens fremtid.

Du er villig til at investere et beløb i forretningen. Vi forventer, at du kommer med 200.000 kr. til 500.000 kr. alt afhængig af den ejerandel, du ønsker at have.


Til det sidste siger Jens Henrik Hansen, at man kan blive medejer for ens egen butik for omkring 200.000 kr.

- Vi har sat startkapitalkravet så lavt, for at den rette person, der brænder for at være med til at opstarte en butik i Thisted, har alle muligheder for at blive en succes. Det er slet ikke givet, at den kommer til at ligge samme sted, hvor den tidligere Thisted-butik lå.
Det kan også blive et andet og måske endnu bedre sted i Thisted. Det finder vi ud af, når den nye medejer har meldt sig. Og er man ikke isenkræmmer, så bliver man tilbudt oplæring af kæden. 


I forhold til en tidsplan lyder det fra Jens Henrik Hansen, at man vil gerne have butikken genåbnet hurtigst muligt - gerne inden sommerferien. 


Men kommer den rette medejer, så er efter sommerferien også fint for os.


Der allerede har taget kontakt til lokale kræfter med kendskab til butikslivet i Thisted, blandt andet Thisted Handelsstands Forening THI, så Thisted hurtigst muligt igen kan få en ny butik med “Kop & Kande” over indgangen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste