Køen var lang, da ny børnetøjsbutik åbnede
Name it er navnet på en populær kæde af børnetøjsbutikker, som danske Bestseller står bag. Foreløbigt 57 butikker er åbnet i Danmark.
Torsdag var det Thisted tur, da name it - Thisted sløg dørene op som butik nummer 58 i Torvegade 8.
Det er en nyhed, som børnefamilier tilsyneladende har ventet på, da en kø på omkring 30 kvinder stod klar, da dørene åbnede klokken 8.
Leder af butikken er Sophie Nørby, og hun glæder sig over den store interesse, der har været, mens butikken blev indrettet og med de mange, der var klar ved åbningen.
- Det er dejligt endelig at åbne. Men det er også en meget spændende opgave for mig personligt. Det er spændende at stå i spidsen for en butik og drive den som ens “egen”. Og det er en opgave, som jeg er beæret over at have fået mulighed for. Jeg tror, at jeg er den yngste butiksleder i name it-butkkerne i Danmark, lyder det fra 24-årige Sophie.
Hun fortæller, at hun har en generel stor opbakning fra Bestseller, når det gælder den daglige drift. Hun har selv en fortid i Butik Unik, hvor hun er udlært, og fra Change Lingeri.
Name it er ikke kun navnet på butikken. Det er også det største af de tre Bestseller-mærker, som butikken tilbyder. Udover er det mærkerne LMTD og Lil´Atelier.
- Vi tilbyder kvalitetsbørnetøj til rigtig gode priser til børn fra 0 til 14 år. Derudover har vi sko og accessorries, siger Sophie Nørby, der sammen med ansatte og hjælpere på åbningsdagen fik flyvende travlt fra starten.
Name it har gode rabatter og tilbud hele åbningsdagen. Åbningsrabatterne fortsætter til og med lørdag.