Kendt køkkenmærke vender tilbage til Thy
Garant åbner nu egen AUBO-køkkenafdeling i forretningen på Industrivej 61.
Dermed vender det populære danskproducerede køkkenmærke tilbage til Thy.
- Der er rigtig mange der kender og har Aubo i Thy. Derfor var det indlysende at tage Aubo tilbage til Thy igen, da vi ville åbne egen køkkenafdeling, fortæller indehaver Paw Lynggaard, Garant Tæpper og Gulve.
- Vi ville have et kendt mærke, og alle kender Aubo som topkvalitet og høj service. Det er jo et rent dansk mærke, der er produceret i Aulum i Midtjylland og et topkvalitetskøkken til en rigtig god pris, fortæller Paw Lynggard.
Aubo-køkkenafdelingen hos Garant præsenterer syv køkkener, der alle sammen spritnye modeller med de nyeste trends indenfor overflader, farver og greb. Dertil kommer et større udvalg af møbler til badeværelset og til bryggerset.
Med eget køkkenfirma styrker Garant sin profil overfor boligkunderne.
- Vi syntes, det er helt naturligt at tage køkkener med ind i vores i forvejen store vifte af tilbud til boligen, siger indehaveren.
Nu er tæpper, gulve, maling, fliser, gardiner, markiser, akustikpaneler, bad-møbler og køkken samlet på ét sted i butikken.
Har ansat Keld
Oven i købet har man kunnet ansætte Keld Rolighed, der tidligere monterede køkkener, da Rot Punkt havde en shop-i-shop hos os.
- Der er allerede stor interesse for vores nye AUBO-afdeling, selv om vi knapt er kommet i gang, lyder det fra Paw Lynggaard og Keld Rolighed.
De inviterer til åbent hus 24. og 25. februar i den nye Aubo-køkkenudstilling og resten af butikken - naturligvis med noget godt til ganen.