Billede beskrivelse

Kæmpe tøjbutik åbner fredag - så er der igen fuldt hus i shoppingcenter

07. april 2022 kl. 19.45
Opdateret 08. april 2022 kl. 09.19

Fredag 8.30 får Thisted en 600 kvadratmeter stor tøjforretning, når Brinch Sales slår dørene i de tidligere H & M lokaler i underetagen af J. P. Jakobsen Centret.

Jan Brinch, indehaver af Brinch Sale, er spændt på at åbne stor forretning midt i Thisted.

- Jeg håber at mange har lyst til at kigge indenfor og se, hvad vi kan tilbyde, siger han.

Billede beskrivelse

Butikken får et stort udvalg af lækre varer fra en række kendte mærker: Copenhagen Muse, et spritnyt mærke, Karen By Simonsen, In Wear, Ticket, Shu, Soaked In Luxury og Sofie Schnoor. Men der er også blevet plads til tøj til både kvinder og mænd fra mærkerne Ellesse, Ever Last, Diadora og H2O: sportstøj, løbesko og svømmetøj. Ud over tøjet møder kunderne også et udvalg af accessories som tasker fra Jelly Beans, smykker fra Sui Ava og baderumsartikler fra Karen By Simonsen.

Se også
Denne butik rykker ind i de tidligere H&M-lokaler i J. P. Jakobsen Centret

- Vi glæder os helt vildt til at vise vores flotte butik frem. Det er jo fantastiske lokaler, vi har lejet. Det er også en total anderledes butik, end vi havde i Vorupør. For Binch Sale Thisted er en regulær tøjbutik, hvor 80 procent er spritnyt smart nyindkøbt tøj fra de store mærker, siger indehaveren.

Også outlet

Billede beskrivelse

I den nye storbutik er der også blevet plads til en outlet-afdeling, hvor man kan gå på jagt efter kanontilbud og spare op til 80 procent på ny prisen.

Til åbningen er det nye personale på syv på plads. Et kendt ansigt bliver butiksleder. Det er tidligere indehaver af tøjbutikken Enjoy - Jane Eriksen.

Se også
Ny lingerikæde kommer til Thisted: Her åbner kæmpebutik

Brinch Sale slår dørene op fredag 8.30. Åbningen markeres med 30 procents rabat indtil påskelørdag.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste