Kæmpe rykind til konfirmandmodeshow, der vender tilbage

16. oktober 2023 kl. 13.59


De havde håbet på 100 solgte billetter. 

Men billetsalget til Søstrene Skaarups konfirmandmodeshow nåede 175.  Lørdag blev det store show så gennemført, og Amanda Skårup og Sanne Skårup kan næsten ikke få armene ned. 


- Det gik forrygende godt. Alt klappede som vi havde planlagt. Og vores fornemmelse er klar. Gæsterne var glade for showet, og den måde det hurtigt gav overblik over de mange designs af konfirmandkjoler, fortæller Amanda Skaarup. 

Det var hende, der styrede mikrofonen ved showet i Thisted Musikteater.


- Vi havde fået kjoler hjem lige indtil show-dagen. Så vi fik mulighed for at vise næsten 80 kjoler frem - endda i flere størrelser. Det gav et stort overblik, og vi opfordrede kunderne til at fotografere den kjole, de gik efter. Det gør det hele meget nemmere. Efterfølgende har vi fået rigtig megen respons i form at bookinger på kjoler. Så vi er glade her, lyder det fra Amanda Skaarup. 

Vender tilbage

Hun er allerede begyndt at tænke hen mod næste års show. For konfirmandmodeshowet vender tilbage - det er besluttet. 


Det bliver oven i købet i en endnu større udgave. For Skårup har fået henvendelser fra flere forretninger, der gerne vil være med ved konfirmandshowet.


- Her er jeg sikker på at antal publikummer bliver endnu større. For i år havde vi kun haft kort tid at markedsføre showet. Alligevel solgt mange flere billetter end forventet. Jeg glæder mig allerede til næste år, lyder det fra Amanda Skaarup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste