Kasper Kristensen, direktør for Toyota MTH Biler, er glad for igen at kunne slå dørenen op for privatkunder i Nykøbing og de øvrige afdelinger i Thisted, Brovst, Aars og Løgstør.
Shopping

Jubel over genåbning hos Toyota MTH Biler: - Vi er bare helt klar til kunderne

Direktør Kasper Kristensen glæder sig over at kunne byde privatkunder indenfor i butikkerne igen

06. marts 2021 kl. 07:00

NYKØBING: Det er et godt mix af flag og skinnende nye biler, der pryder hos Toyota MTH Biler på Fruevej i Nykøbing.

Flagene er da også på sin plads, når en glad direktør Kasper Kristensen efter en lang nedlukning endelig kan byde privatkunder indenfor igen i virksomhedens afdelinger, der udover Nykøbing tæller Thisted, Brovst, Aars og Løgstør.

- Det har da været udfordrende at holde lukket for privatkunder, og det har været en hård periode, men nu er vi i gang igen, og det er bare dejligt, siger Kasper Kristensen.

Toyota MTH Biler har under nedlukningen kunnet invitere erhvervskunder indenfor, ligesom værkstederne har været i fuld gang.

- Vi er bare helt klar til kunderne, der kan se frem til gode tilbud, siger Kasper Kristensen.

Og selvom dørene altså var lukket for privatkunder, har Toyota MTH Biler tænkt i nye tiltag, som har givet god læring, og som fortsat vil blive brugt trods genåbningen.

- Vi har fremvist biler hjemme hos folk privat, og det fortsætter vi med til dem, der ønsker det, og så det tilpasses kunden. Vi har også i meget højere grad end tidligere brugt opdateringer på Facebook og online-fremvisninger. Vi ved, det er den vej, udviklingen går, så den del har vi styrket og øvet os i, og det vil vi blive ved med at bruge, siger Kasper Kristensen.

Støtte lokalt handelsliv

Når kunder købte en ny eller brugt bil under nedlukningen, uddelte Toyota MTH Biler desuden gavekort på 5000 kr. til handelsstandforeningerne i områderne, hvor virksomhedens afdelinger ligger.

- Det gjorde vi både for at støtte det lokale handelsliv og for, at kunderne kunne gøre en god handel, lyder det fra Kasper Kristensen.

Under nedlukningen har virksomheden lavet nye tiltag, som de bliver ved med at have trods genåbningen.

Salget af nye biler under nedlukningen har stået ret stille, mens der har været et ”godt flow” på brugte biler, fortæller direktøren.

- Men vi solgte rigtig mange biler inden den nye afgiftsomlægning 18. december, og de begynder at komme i den her tid, så vi vidste, at der ville komme en travl periode nu her sammen med foråret, som plejer at være en god sæson for bilkøb, siger Kasper Kristensen og fortsætter:

- Vi er bare helt klar til kunderne, der kan se frem til gode tilbud.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu