Iværksættere åbner ny butik i gågaden
Den 1. juni åbner en ny butik i gågaden i Nykøbing. Det er et butiksfællesskab mellem secondhand-konceptet Cirkel og keramikværkstedet Strøm Keramik.
Det skriver parterne i en pressemeddelelse.
- Der findes så meget lækkert tøj, som ofte kun er brugt få gange, siger Camilla Kirkegaard Schlichting, der driver Cirkel.
Og det er netop udgangspunktet for butikken, hvor man kan leje en stand og sælge sit eget tøj. I første omgang vil der være tale om dame- og børnetøj, men Camilla Kirkegaard Schlichting er ikke afvisende på sigt at give mulighed for at sælge herretøj.
Hun er oprindeligt fra Vestjylland, men er flyttet til Mors fra København, fordi hendes mand Ask er kok i Bistro NO1 på Lilletorv i Nykøbing.
Bag Strøm Keramik står Jens og Ann Hvid Skouboe. De er begge forholdsvis nye ud i keramikkens verden, men det er på kort tid blevet deres helt store hobby.
Iværksætterne håber, at folk vil kigge forbi Algade 27 den 1. juni, hvor butikken
Lørdag åbner 1. juni, hvor butikken har åbent fra klokken 9.30-15.