Billede beskrivelse

Isenkramkæde åbner to nye lokale butikker

11. marts 2024 kl. 14.06

Brinck Isenkram stormer frem i Danmark. I 2021 og 2022 blev kæden kåret som Gazelle-virksomhed med åbning af foreløbigt 14 butikker i Jylland.

Nu er turen kommet til Thy - med to ny butikker på én måned. Det bliver i Vorupør, som bliver kædens 15. butik og åbner mandag 11. marts med officiel åbning 22. marts. 

5. april følger Thisted, når Brinck åbner i Storegade 10 i Thisted.

Billede beskrivelse

Bag isenkram-kæden står Joachim Brinck, der med 40 år i branchen har specialiseret sig i storindkøb og dermed lavere priser på 50 procent på alt - også på mærkevarer.

- Vi fik en henvendelse fra en ejer af et butikslokale i Thisted, om ikke vi kunne være interesseret i at komme til Thy. Det flugtede helt fint med, at vi allerede havde kig på Thy. Så nu glæder vi os helt vildt til at komme igang, fortæller Joachim Brinck.

Han har sammen med den nyansatte butiksleder Anja Olsen og øvrige Brinck-ansatte arbejdet i tre uger med at indrette Vorupør-butikken på Vesterhavsgade 124, der tidligere har huset Vorupør Lys og Blomster.

- Vorupør bliver vores hovedbutik med 250 kvadratmeter og det helt store udvalg. Thisted får også et stort udvalg - men på 100 kvadratmeter. Ved at åbne to butikker får vi mulighed for at servicere to kundergrupper - de lokale og de mange turister, lyder det fra Joachim Brinck.

Billede beskrivelse

Han har også butikker i Nykøbing Mors, Skanderborg, Hjørring, Frederikshavn, Skagen, Ebeltoft, Tønder, Ribe, Blåvand, Søndervig, Blokhus, Løkken og Hirtshals. Snart følger: Varde, Kruså og Juelsminde.

Mærkevarerne hos Brinck Isenkram er blandt andre: Rosti, OBH, Fiskars, Holmegaard, Bitz, Lyngby, Jamie Oliver, Rosendahl, Conzept, Brabantia, Gastromax, Eva Solo.

De to butikker slår dørene op med åbningstilbud.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste