Billede beskrivelse

Hudpleje og speedsnak: Beauty-ekspert fyldte Teatersalen

28. maj 2025 kl. 20.22

THISTED: Han er en af Danmarks mest kendte beauty-eksperter og står bag det kendte hudplejemærke Raz Skincare.

Rasmus Bjørn Steen-Gørup - “Raz” er ikke kun god til hudprodukter og makeup. Han bruges blandt andet flittigt som skønhedsekspert af TV2.

Billede beskrivelse

Men den ulasteligt klædte speedsnakker Raz er også god på en scene, og trækker mange, primært kvinder, til sine hudplejeshows.

Tirsdag var beautyguruen i Thy, og selv om han oftest optræder for store forsamlinger i de større byer, så har Rasmus Bjørn Steen-Gørup også en pæn stor fanskare i Thy.

Billede beskrivelse

Det viste et rykind på 130, der næsten fyldte Thisted Musikteater. For der skulle også være plads til hans store serie af hudpleje og cremer.

- Det er da fantastisk, at vi kan samle så mange i Thisted, når Raz kommer på besøg. Det er jo anden gang han er her, fortæller Madeline Nielsen, der sammen med Matas står bag initiativet med at få Raz til Thy.

Billede beskrivelse

- Han er bare noget for sig selv - charmerende, sjov og venlig. Og så er ham megalivlig på en scene. Det tror jeg er det der kan trække så mange på en aften. Samtidigt er det jo anden gang han er her. Jeg ved mange har hørt ham første gang, siger Madeline Nielsen, der dengang trak Raz til Thy som en del af sin fagpøve i Matas.

- Kunderne er samtidigt glade for hans produkter og derfor havde vi naturligvis en mulighed for at kunderne bagefter kunne købe produkter og få eksklusiv personlig vejledning af Raz.

Nu har Rasmus Bjørn Steen-Gørup - “Raz” fået en solid fanskare i Thy. Derfor ved Madeline Nielsen ikke, om der bliver en tredje omgang Raz i teatersalen.

- Men man kan aldrig vide, lyder det med et smil fra Madeline Nielsen, der indtil onsdag 4. juni har stor rabat på Raz Skincare i Matas i Thisted.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste