Billede beskrivelse

Håndværkere med smør og korsang trak fuldt hus i gågaden

23. august 2025 kl. 16.20

NYKØBING: Hen over de tre dages kulturmøde i Nykøbing, har specialbutikkerne i gågaden også budt sig til med underholdning og kunst i både børne- og voksenhøjde.

Og traditionen tro lokkede butikkerne lørdag formiddag med gratis rundstykker og kaffe tilsat korsang fra Håndværkerkoret, og den menu trak fuldt hus i gågaden.

Billede beskrivelse

Fra den ene ende af gågaden, til den anden, havde butikkerne hver for sig sat borde og stole ud, og de blev hurtigt besat af de mange gæster, der nød rundstykkerne og kaffen i hinandens glade selskab.

Billede beskrivelse

Vejret var også med arrangementet, for regnen havde vist hørt natten til for at gøre plads til lun solskin og et sorgløst sind, som Håndværkerkoret fremmanede med dets første sang om den glade vandrer.

Senere vandrede koret rundt i gågaden for at underholde alle de fremmødte gæster.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste