Guldjagt i Sundby: Der er kæmpe interesse for nyt marked
SUNDBY: Der gik ikke lang tid, før samtlige 25 pladser var revet væk, da borgerforening og idrætsforening i Sundby Thy inviterede til det første loppemarked i landsbyen - kun for private.
- Vi har ramt noget, der er oppe i tiden. Folk elsker at jagte guld i gamle sager. Og jeg er sikker på, at der bliver masser af gode ting - måske "guld" - at finde hos standene fra gemmerne i Sundby. Måske er der endda guld imellem - hvem ved, lyder det fra René Krog fra Sundby og Omegns Håndværker og Borgerforening.
Med interessen har arrangøren overvejet at åbne for flere.
- Vi har flere, der er interesseret, og som er på venteliste. Der er således udsolgt. Nu må vi se. Indtil videre holder vi det på de 25 stande. Nu glæder vi os til, at rigtigt mange kommer på jagt efter “guld”.
- Vi forventer et stort rykind fra første minut. Vi sørger for, at alle får en hyggelig dag og står klar med, lyder det fra en af bagmændende bag det første store loppemarked i Sundby.
Loppemarkedet bliver afholdt i Sundby Thy Hallen 29. marts fra kl. 10-16.