Billede beskrivelse

Gentager succes - beauty-guru er tilbage i Thy

12. marts 2025 kl. 19.03

THISTED: En af Danmarks mest kendte beauty-eksperter vender tilbage til Thy. For to år siden trak Raz - Rasmus Bjørn Steen-Gjørup, indehaver af Raz-skincare - et publikum på 140 til Thisted Musikteater.

Et lige så stort publikum forventer arrangøren Madeline Nielsen fra Matas også vil komme til det nye Raz-show.

- Han er bare et stort navn indenfor hudpleje og anti-age og altid en oplevelse værd. Han er ikke kun energisk og ved virkelig meget om hudpleje. Han er også sjov og underholdende, fortæller Madeline Nielsen.

- Showet bliver et slags stand-up med Raz, hvor han fra scenen vil fortæller om og præsentere mange af sine produkter, der henvender sig til alle. Han kommer og fortæller om, hvad netop hans produkter kan gøre for ens hud. Raz skincare benytter sig af danske, nordiske samt lokale ingredienser og arbejder med at anvende naturens helbredende og skønhedsfremmende egenskaber, fortæller Madeline Nielsen, fra Matas.

Billede beskrivelse

Beauty-skincare showet i Teatersalen i Thisted bliver i en ny udgave.

Det bliver ikke kun en inspirerende aften fra scenen fyldt med forkælelse – lidt godt til ganen og masser af godt humør.

Der bliver også en Raz Skincare-udstilling i musikteatret med gode tilbud.


- Så snup din mor, veninde, søster under armen og kom med til en fantastisk aften, lyder opfordringen fra Madeline Nielsen, der sælger billetterne i butikken ved Storetorv og online.

Raz-aftenen om anti-age og skincare er 27. maj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste