Handelschef Lisbeth Thysøe glæder sig over, at salget af de 1000 gavekort går godt. Foto: Bo Lehm
Shopping

Gavekort er en rigtig sællert

Morsingboer elsker at gøre en god handel

11. maj 2021 kl. 08:30

Det er gået over al forventning med at få solgt Mors Handels gavekort.

6. maj blev de 1000 gavekort sat til salg, og allerede dagen efter var omkring halvdelen solgt. Gavekortene har en værdi af 500.000 kroner.

- At vi så hurtigt solgte for cirka 250.000 kroner er bare så godt. Det havde jeg slet ikke regnet med, siger handelschef Lisbeth Thrysøe.

Gavekortene kan købes på morshandel.dk, og Lisbeth Thrysøe lægger vægt på, at det er vigtigt, at gavekortene bliver brugt nu.

- Butikkerne har virkelig brug for hjælp, siger handelschefen.

Gavekortene koster 400 kroner stykket, og derfor får man 100 kroner i rabat, når man skal ud at handle. For at det kunne lade sig gøre, har de fire sponsorer XL-BYG Tømmergaarden, Thisted Forsikring, Frøslev Mollerup Sparekasse og MTH Biler Toyota i Nykøbing og Thisted hver især bidraget med 25.000 kroner.

- Det, at der kommer penge ud at arbejde hos de handlende er alfa og omega for, at en ø som Mors også i fremtiden har noget at byde på. Ved at købe et gavekort kan man være med til at sikre en levende bymidte og et rigt handelsliv, har Lisbeth Thysøe tidligere sagt til Nordjyske.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu