Billede beskrivelse

Elin og datteren er klar til årets store brag

08. november 2025 kl. 11.02

ERSLEV: Så er vi gået ind i sæsonen med julefrokoster, som er et forvarsel på, at julen står for døren. Og står man for arrangementet af en privat eller firmaets julefrokost, kan det være en god ide at få lidt inspiration til borddækningen.

Den inspiration kan man finde hos Elins Butik i Erslev, hvor indehaverne Elin Knappe og hendes datter, Josephine, har indrettet en afdeling af butikken med lys, servietter og masser af brugskunst til borddækningen, juletræet eller julens gaver og dekorationer.

Man kan besøge butikken og lade sig inspirere af de udstillede varer – men man kan også altid hente gode råd og vejledning hos Elin og Josephine.

- Vi står altid til rådighed, hvis man ønsker noget vejledning i, hvordan bordet skal dækkes. Man kan komme ind i butikken og få en snak med os om, hvilke ønsker man har. Her op til jul er temaet for bordet jo givet, men et julebord kan tage sig ud på mange forskellige måder. Har man selv en ide, så dækker vi gerne bordet i vores udstillingslokale her i butikken, så man kan se, hvordan ens ide tager sig ud i virkeligheden, forklarer Elin.

Billede beskrivelse

Har man en skål, vase, dug eller andet, som man gerne vil have til at indgå i dekorationen, så tag den med, lyder det fra Elin.

- Så kan vi sammen finde netop de ting, som passer. Udover lys, servietter og duge, så har vi meget brugskunst, der passer fint til julebordet. Og vi har et meget stort udvalg af kunstige blomster og gran, som man kan ”plukke” af, forklarer hun.

På hylderne i butikken kan man også finde færdigpakkede værtinde- eller julegaver i enhver prisklasse.

Book butikken til venindeaften

Siden Elin og Josephine overtog butikken i Erslev i 2023, har de løbende arrangeret forskellige kundeaftener eller booket butikken til private grupper, hvor man kan komme og lade sig inspirere af tøjmoden netop nu og borddækning.

- Er man en gruppe veninder eller kollegaer, der gerne vil hygge sig sammen, kan man booke butikken for en aften eller nogle timer. Lige nu har vi en del efterspørgsel fra grupper, der gerne vil hente inspiration til juledekorationer og borddækning, fortæller Elin.

Billede beskrivelse

Elin har mange års erfaring med netop borddækning. Før hun overtog butikken Netto Tøj i Erslev, havde hun butikken Elins Butik i Nykøbing, hvor hun også havde serviceudlejning. Da hun flyttede butikken til Erslev og sammen med Josephine kombinerede tøjbutik med brugskunst og borddækning under samme tag, skilte hun sig af med afdelingen med serviceudlejning.

- Jeg tilbyder stadig at komme ud og stå for borddækningen til en fest. Så står man for at arrangere den store firma-julefrokost, så kan man hyre mig. Jeg dækker op med duge, lys, servietter og laver borddekorationer til bordene, forklarer Elin.

Billede beskrivelse

Men Elins Butik er også – og ikke mindst - en tøjbutik med et bredt udvalg af styles og brands for enhver smag og til kvinder i størrelserne fra 36-54.

- Og vi har netop fået fyldt hylder og stativer op med vinterkollektionerne. Så skal man have nyt til jul eller nytår, så står både Josephine og jeg klar til at vise kollektionerne frem, siger Elin

Udover at få gode tips til julebordet, kan man således også som en kombination finde inspiration til vinterens garderobe og det fine tøj til julefesterne og nytårsaften.

Så kig forbi vores butik i Erslev, lyder invitationen fra Elin og Josephine, der altid står klar med rådgivning, god betjening og masser af gode ideer – og i Elins Butik er der altid kaffe på kanden og masser af god tid til at hygge og kigge sig omkring i ro og mag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste