Billede beskrivelse

Elev giver rabat i Mr.

27. marts 2019 kl. 13.26

Egentlig var det interessen for håndbold, der for nogle år siden drev Frederik Heden Thomsen til Mors, hvor han i denne uge har fagprøve som elev i herretøjsforretningen Mr. Torben Jensen.

Under den ugelange fagprøve vil Frederik Heden Thomsen fokusere på tøjmærket Samsøe Samsøe, som er et anerkendt mærke for unge mennesker. Den unge elev synes bare ikke, kendskabet til mærket er stort nok. Og det vil han gøre noget ved.

- Jeg mener, der er mere potentiale i Samsøe Samsøe, end folk ved. Målgruppen er stor - lige fra 16 til 30 år - og jeg vil gerne gøre det mere spændende for de unge mænd at komme ind i butikken og se produkterne, siger Frederik Heden Thomsen.

Under sin fagprøve i Mr. Torben Jensen lokker han med både konkurrencer i butikken og på Facebook og Instagram, ligesom kunderne også vil blive budt på godbidder i Algade.

Gevinsterne i konkurrencerne vil være produkter fra Samsøe Samsøe, og som prikken over i’et lover Frederik Heden Thomsen hele ugen 40 procents rabat på udvalgte produkter fra Samsøe Samsøe.

Oprindelig kommer herretøjs-eleven fra Brønderslev, og det var håndbolden, der fik ham til at flytte til Mors.

- Jeg har spillet håndbold på Mors i tre et halvt år, og spiller i dag i anden division i Skive, fortæller han, der bor i Sportscollege i Nykøbing.

Frederik Heden Thomsen er udlært i Mr. Torben Jensen 1. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste