Billede beskrivelse

Efter fagprøve: Sofie og Sigrid fortsætter hos lokal optiker

21. juni 2023 kl. 12.01

20-årige Sofie Birk Gøttrup og 21-årige Sigrid Marie Kristensen, begge fra Thisted, har netop bestået fagprøven på uddannelsen til salgsassistent med speciale i optik.

Uddannelsen har de taget hos International Business College i Kolding, mens praktikken på den toårige uddannelse foregik hos Louis Nielsen i Thisted.

Her bliver begge også ansat som optikerassistenter fremover. Dét er ejer og chefoptiker Gitte Mose er godt tilfreds med:

- Det er fantastisk, at både Sofie og Sigrid fortsætter i butikken. De er dygtige og engagerede, og vores kunder er glade for dem, siger hun.

Sofie Birk Gøttrup har under uddannelsen specialiseret sig i at vælge den rigtige glasløsning til kunderne, mens Sigrid Marie Kristensen har specialiseret sig i kontaktlinser og i at hjælpe kunderne godt i gang med kontaktlinser.

Uddannelsen som salgsassistent med speciale i optik er et samarbejde mellem Louis Nielsen og International Business College i Kolding. Eleverne er skiftevis i butikken og på skolebænken. Uddannelsen tager to år i alt.

Sofie Birk Gøttrups og Sigrid Marie Kristensens eksamener og ansættelse i Louis Nielsen bliver fejret ved en reception i butikken på Vestergade 16 i Thisted fredag den 30. juni kl. 16.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste