Billede beskrivelse

Efter 15 år lukker Helle sin butik: - Det gør da ondt, men jeg glæder mig også

31. januar 2024 kl. 19.01


Der er kø hos Land og Fritid i Stagstrup. 

Den sidste dag i januar er sidste dag for butikken ved foden af DLG store markante bygning tæt ved hovedvejen.  Også den langt mindre Land og Fritid-butik i Hillerslev lukker samtidigt. 

Fremover skal kunderne tage turen til Thisted, hvor det hele samles i den store butik på Tigervej 1.

Helle Madsen Damsgaard har travlt. For kunderne er strømmet til - lokket af gode ophørstilbud. 

Billede beskrivelse

Hun smiler til kunderne, der er mange kendte ansigter. 

- Det gør da ondt, at vi nu lukker her i Stagstrup efter 18-19 år. Jeg har selvv været her i 15 år og kender nærmest alle, der kommer her. Selv om vi er ejet af DLG, så føler jeg det er “min” butik, , fortæller Helle Madsen Damsgaard.

- Da jeg startede, var den kun var en lille “bolchebutik “. Siden er butikken blevet en stor velfungerende butik for mange faste kunder.

Hun fortæller, at man vælger at lukke de to steder i Stagstrup og Hillerslev, fordi man ønsker at skabe en bedre butik for kunderne. Det gøres bedst ved at samle alle kræfter på én lokation.

- Vi må nok også erkende, at tiden er løbet fra butikker ude på landet. Og det er noget, der mærkes i de andre Land og Fritid-butikker over hele landet. Men jeg glæder mig også rigtig meget til at komme til Thisted, Jeg tror da, at jeg vil møde mine trofaste kunder i Thisted. Det håber jeg da, lyder det fra Helle Madsen Damsgaard. 

Billede beskrivelse

Hun sætter stor pris på det daglige møde med kunderne.

- Det har altid betydet meget for mig. Med at alt samles i Thisted får butikken et større løft - især med opgradering på vare siden.

- Vi går alt igennem igennem og får meget mere på hylderne - som rideudstyr, jagtbeklædning, jagtudstyr, meget mere til hund og kat, lyder det fra Helle Madsen Damsgaard.

De nye Land og Fritid-tider på Tigervej bliver ikke markeret i første omgang. Men Helle Madsen Damsgaard antyder, at det nok skal ske engang i foråret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste