En solbrille er ikke bare en solbrille. Den bør vælges med  omtanke, så du passer på dine øjne. Pr-foto
Shopping

Den helt rigtige solbrille

Vælg de rigtige solbriller, når rejsen igen går sydpå

19. juli 2021 kl. 09:15

I takt med, at vaccinerne bliver rullet ud og grænserne åbnes, vokser rejselysten også blandt coronatrætte og solhungrende danskere.

- Når de pakker kufferten, bør de prioritere at lægge et par kvalitets-solbriller med i kufferten i stedet for at falde for fristelsen til billige, ikke-certificerede impulskøb, råder Michael Svendsen fra Lillelund Optik i Nykøbing.

Sommeren er over os med høje temperaturer og flere soltimer –- og voksende rejselyst. Særligt efter et langt år i pandemiens skygge mærker rejsebranchen en øget interesse for udlandsrejser, med solrige lande som blandt andre Spanien, Italien og Grækenland på ønskelisten.

Omkring én million danskere forventes at tage sydpå i sommerferien, ifølge Danmarks Rejsebureau Forening.

Undgå at blive snydt med CE-mærket

Uanset om turen i år går over de genåbnede grænser eller til danske destinationer, bør solbrillerne være en selvskreven del af rejseudstyret. Det mener optiker Michael Svendsen fra Lillelund Optik, som fraråder, at man impulskøber et par billige ikke-certificerede solbriller fra et tilfældigt kiosk-stativ. I stedet bør man vælge sine solbriller med omtanke.

- Det er dejligt, at sommerferien er over os, og at det nu er muligt at rejse igen til flere lande. Især ved rejser til de sydlige himmelstrøg bør man gå efter solbriller, der effektivt beskytter mod UV-stråler. Et godt pejlemærke er at holde øje med, om brillerne har det såkaldte CE-mærke, som er den europæiske blåstempling for, at brillen beskytter mod solens farlige stråler, fortæller han.

- Med et par billige ikke-certificerede solbriller kan man simpelthen ikke være sikker på, at øjnene er tilstrækkeligt beskyttet. Det giver en falsk tryghed. Samtidig er der særligt mange unge, der kommer til at købe kopivarer i den tro, at solbrillerne kommer fra deres yndlings designer-brand, og det er da synd, mener Michael Svendsen.

Vælg solbrille efter ferietype

Derudover bør man vælge solbriller efter de situationer, man skal bruge dem i, samt hvilken type sommerferie, man planlægger at holde. En ferie fuld af sportsaktiviteter kræver en anden solbrille end en uge på langs i strandkanten.

- Der er stor forskel på, hvilke solbriller, der passer til hvilke situationer. Dyrker man meget sport, bør man vælge solbriller, hvor glassenes overfladebehandling og farve samt stellets pasform passer til en aktiv livsstil. Det er også vigtigt, at materialet er fleksibelt, så brillerne kan formes til at passe ansigtet, og at man sikrer sig, at brillen sidder godt fast, råder Michael Svendsen, og sigter særligt til dem, der har en cykel-, golf- eller sejlferie i kikkerten.

Regner man i stedet med at bruge sin ferie på shopping, caféfrokoster og storbyferie, kan en designer-solbrille være et rigtig fint valg, fortæller Michael Svendsen, men han understreger, at en ”designerbrille” ikke nødvendigvis er velegnet til deciderede solferier.

- Ligger man en uge på en strand i Italien eller ferierer man på en sejlbåd på åbent hav, hvor solens stråler reflekteres, er det en god ide at prioritere maksimal beskyttelse over udseende.

Et sidste tip er, at de fleste solbriller kan fås med styrke.

- Når man vælger at købe solbriller hos os, kan de tilpasses enten med enkelt- eller flerstyrker, det vil sige med læsefelt i bunden og afstandsfelt i toppen. På den måde kan man også læse en god bog på stranden eller bykortet på mobilen med solbrillerne på, siger han.

pd

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu