PhotoCare har fået en stor afdeling med kikkerter. - Det er kompaktkikkerterne der er blevet populære, lyder det fra indehaver Jesper Lehd. Til venstre et teleskop med stor forstørrelse. Foto: Ole Iversen
Shopping

Corona booster salg af kikkerter

Hos PhotoCare i Thisted mærker man en stigende interesse for at være ude i Thys natur

11. marts 2021 kl. 10:37

THISTED: At det er populært at nyde det store udblik over vidderne i nationalparken, kan man mærke hos PhotoCare i Thisted.

Her er salget af kikkerter boostet med den stigende interesse for at være ude i Thys natur.

- Vi har aldrig solgt så mange kikkerter som nu. Det er tydeligt at folks interesse for at se og opleve naturen aldrig har været større. Og coronaen har bestemt ikke gjort det mindre populært at gå ture og se på fugle og dyr, siger indehaver af PhotoCare Jesper Lehd, der har opbygget et stort udvalg af håndkikkerter og de større teleskopkikkerter til sommerhuset.

Det er de moderne kompakte kvalitets-kikkerter der sælger.

- Dem som ornitologer og jægere bruger, og som man kan få i mange modeller og prisklasser. En kikkerts ydelse kan man aflæse i på kikkerten. Står der 8 x 42 - så forstørrer kikkerten otte gange og linseåbningen foran er 42 mm. 10 x forstørrelse kan man også vælge. Mens 12 x forstørrelse kan være svær at holde i hånden, siger Jesper Lehd, der tilføjer, at glassets kvalitet og coating, samt det materiale kikkerten er bygget af, betyder noget for oplevelsen.

Hans bedste råd er: at man ikke skal købe for billigt.

- For 1000 - 1500 kroner får man meget kikkert for pengene. Men vil man bruge lidt mere og købe en til ca. 2000-2500 kroner, ja, så er man oppe i den bedre kvalitet, lyder det fra fotohandleren, der har et bredt udvalg i seks mærker hjemme: Steiner, Hawk, Wortex, Jaeger, Focus og Viewlux. (Bedste kvalitet nævnt først).

- Ens kikkert er et instrument som man får et personligt forhold til og som man kan have i mange år. Derfor vælger kunderne at komme ind og afprøve flere kikkerter. Mærke hvordan den passer til ens øjne, og hvor brugervenlig den er, lyder det fra Jesper Lehd.

Alle kompaktkikkerter er i dag beskyttet mod regn og støv.

Den anden klasse af kikkerter, som der også sælges stadig flere af er teleskopkikkerter, som skal monteres på stativ.

De forstørrer væsentligt mere: typisk fra 20 x og helt op til 75 x forstørrelser.

- De er velegnede til vinduet i huset, men kan også tages med i bilen. Så det er sådan set bare med at få kikkerten om halsen og så komme ud og opleve naturen, lyder det fra kikkertspecialisten i Vestergade.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu