Catrine sætter spot på de hurtige sko
Catrine Gregersen er vild med Skechers. De farverige trendy sports og fritidssko er vildt populære. Men nu vil hun gerne give Skechers-sko endnu et boost, så flere thyboerne får øjnene op for de smarte sko. Hun har valgt sko-mærket som emne for hendes fagprøve hos Tops Juul Sko.
I hele uge 14 sætter hun spot på Skechers sko i butikken i Vestergade. Catrine er snart udlært butiksassistent, og som emne til fagprøven, valgte hun Skechers sko, som butikken har et stort udvalg af.
- Jeg vil gerne få endnu flere til at vælge disse sko, siger hun.
- De ligner løbesko, og man kan sagtens løbe i dem. Men de er mindst lige så meget vildt populære hverdagssko, som man også sætter sammen med sin helt nye sommerkjole, som man lige har købt. Den kan gå med alt tøjet i garderoben - for der er altid en model der passer. Vi har omkring 100 forskellige i vores butik.
Konkurrencer og rabat
I hele uge 14 kører Catrine og Tops Juul Sko derfor en Skechers kampagne med rabatter op til 50 procent på de smarte fritids og festsko.
Udover gode tilbud er der også konkurrencer - hvor man kan vinde Skechers naturligvis.