Billede beskrivelse

By Night i Hurup: Butikkerne er på tæerne

24. september 2023 kl. 19.00
Opdateret 25. september 2023 kl. 11.02

Når man kan få det hele med klækkelig rabat, så har man gjort en god handel.

Og klækkelige rabatter bliver der til overflod, når handelsbyen Hurup inviterer til By Night fredag den 29. september, hvor alle butikker er på tæerne med gode efterårs-tilbud hele dagen og frem til klokken 21.

Traditionen tro krydres By Night med oplevelser for hele familien.

Dagen igennem vil der være underholdning, Lions Sydthy Liden Kirsten vil servere drikkevarer og lave en aktivitet for børnene, og som noget helt nyt kommer der et mini streetfood til byen i form af foodtrucks fra Hanstholm Fish & Chips og Kaspers Churrors.

Hanstholm Fish & Chips laver sin egen fortolkning af den kendte, engelske spise efter en hemmelig familieopskrift og med friskfanget fisk fra Hanstholm Fiskeauktion. Churros bliver også kaldt spanskrør eller spanske vafler.

Billede beskrivelse

Attraktiv By Night

- Med de gode tilbud i butikkerne, de to foodtrucks og den øvrige underholdning og aktiviteter for hele familien, så håber vi, at vi har skabt en attraktiv By Night, som borgerne vil støtte op om, siger formanden for handelsforeningen, Lars Søndergaard fra Kjeld Sko.

Det er efterhånden et par år siden, handelsforeningen senest arrangerede et By Night om efteråret.

- By Night er en god måde at sætte gang i efterårets handel, så nu prøver vi igen. Og så er By Night gået hen og blevet en kendt og populær indkøbsdag for hele familien, hvor folk både kommer til byen for at handle gode tilbud, men også for at mødes med hinanden til hygge, god stemning og gode oplevelser. Nu håber vi bare, at vejrguderne også er med os, smiler Lars Søndergaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste