Shopping

Butik genåbner - denne gang i Frederiksgade

Molevejens Kunsthåndværk er tilbage i Thisted - denne gang i Frederiksgade 4A

10. november 2021 kl. 14:42

THISTED: Molevejens Kunsthåndværk holder normalt til i Hanstholm.

Sidste år forsøgte butikken, der drives af et fælleskab af 11 kunsthåndværkere, at åbne en satellitbutik i Thisted i årets to sidste måneder.

Det blev en stor succes.

Nu er Molevejens Kunsthåndværk tilbage i Thisted - denne gang i Frederiksgade 4A.

- Sidste år var et forsøg, som gik over al forventning. Nu er vi tilbage med vores butik fyldt masser af spændende lokalt kunsthåndværk. Vi oplever, at det er rigtig populært, at vi kommer til Thisted og viser vores ting frem. Vi er jo den eneste kunsthåndværksbutik i Thisted med udelukkende hjemmelavede ting fra Thy. Alt vi sælger er jo unika og håndlavet af lokale kunstnere - lige til at pakke ind og lægge under juletræet, siger Annelise Pedersen, pilefletter fra Frøstrup.

De lokale kunsthåndværkere bag butikken er igen: Helga Breum (keramik), Suzanne Møller (maleri og smykker), Bent Pedersen (trædrejer) Anna Lise Overgaard (glas og tekstiltryk), Annelise Pedersen (pileflet), Lonny Andersen (læder og smykker), Joan Løhning (filt), Karen Andersen (drivtømmer), Lennart Tofte (træ), Jette Helbo (strik) og Lis Kruchow (strik).

Ud over de 11 deltager også gæstekunstnere: Jan Bjørn med maleri og Gabriella de 3-fisk med glaskunst.

Molevejens Kunsthåndværk Thisted har åbent som de øvrige butikker - undtagen tirsdag og onsdag.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu