Bibi Vang går solo og åbner salon i Vilsund. Hun går ind for genbrug. Salonen er derfor opbygget i genbrugsmaterialer.
Shopping

Bibi åbner ny frisørsalon: Kunne ikke sige nej til tilbud

07. november 2022 kl. 16:10


Efter over 20 år som ansat i forskellige frisørsaloner i Aarhus og i Thy tog Bibi Hove i efteråret beslutningen, at nu skulle det være. Hun ville sætte sig i direktørstolen som selvstændig frisør.

Drømmeplanen kom for alvor i omdrejninger, da hun fik et tilbud, hun ikke kunne sige nej til fra indehaver af kiropraktorforretningen Pia Sørensen.

- Og da jeg hørte, at jeg kunne flytte ind hos Kiropraktor Limfjord i deres flotte nye bygning midt i Vilsund, og jeg fik første bud, så fik jeg travlt, fortæller 42-årige Bibi Hove.

- Et fedt lokale i tilpas størrelse og ventede på mig. På en beliggenhed, der ikke kunne ønskes bedre og ved knudepunktet mellem bro og sø og lige ud til et af Thys travleste steder. Det kunne ikke blive bedre.

Birkestammen i reolen har hun selv fældet, og hylderne er fra en gammel køkkenbordsplade.

Bygger af genbrug

Hun kender Pia Sørensen fra Sjørring Rideskole. Den nye salon kalder hun for Frisør WabiSabi – en ordleg med sit eget navn Bibi og et japansk ordsprog / livsstil, der betyder ”at finde roen – det gode i alting”, lyder det fra den nye frisør, der har tænkt.

Netop tanker ligger der bag Bibi Hoves nye salon. Hun har selv fremstillet en stor del af inventaret. I salonen står en stor reol, der er lavet af en birkestamme, som Bibi Hove selv har fældet.

Selv hårbørsten er ikke lavet af plastic - derimod af sukkerrør og hvedefibre.

- I min salon er miljøhensyn en del af ideen. Jeg har brugt genbrugsmaterialer til inventaret. Jeg bruger ikke stanniol eller plastic – men papir. Jeg bruger produkter uden kemiske dufte. Faktisk kan mine kunder vælge om de ønsker en hårbehandling med eller uden kemiske stoffer, siger hun.

Book online

For at få plastforbruget sat ned sælger hun hårprodukter, så man kommer med sin tomme flaske og får fyldt op.

- Jeg går ind for ”zero-waste”. Jeg vil gerne gøre en forskel med affald og genbrug, lyder det fra Bibi Vang, 

Hun er udlært i 2004 i Aarhus hos Bente Moesgaard. I Thy har hun arbejdet blandt andre hos Frisør Lynge og Hårexperten i JP Jacobsen Centret. De senere år hos Klippecafeen i Sjørring, hvor hun også bor privat.

At finde roen - det gode i alting på japansk har givet navnet på Bibi Hoves nye salon. I baggrunden ses det i ramme: WabiSabi.

Frisør WabiSabi har booking online. Men man kan også sende sms eller ringe og bestille via telefonen. Det kan så ske tirsdag og onsdag fra 8.30 til 12.00 eller torsdag fra 13-17.

- Mine kunder skal have ro. Derfor kan min telefon ikke ringe hele tiden, lyder det fra den nye frisør i Vilsund.

Annonceret indhold

Nyeste