Risiko for vindstød af stormstyrke i Nordjylland
Blæsevejret vender tilbage til Nordjylland.
Efter et par rolige dage, kan især den nordjyske vestkyst se frem til et døgn med kraftig blæst samt regn.
Ifølge både DMI og TV2 Vejret er der således risiko for vindstød af stormstyrke i både Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Morsø og Thisted.
Varslet gælder fra torsdag morgen til torsdag aften med risiko for stormende kuling 20-23 m/s fra nordvest, med vindstød af stormstyrke 25-28 m/s.
Herefter venter så kulde med risiko for udpræget nattefrost og dagstemperaturer lige over frysepunktet.