Billede beskrivelse

Populært sangmaraton vender tilbage

24. februar 2026 kl. 16.03

THISTED: Et rekordstort antal kor har meldt sig til årets Sangmaraton.

Det populære arrangement, der bliver afholdt af Thy Sangskole, løber af stablen 7. marts. Det store antal kor giver hver sin minikoncert på omkring et kvarter. Derefter skal korene synge to fællessange med publikum.

Der er både børnekor, voksenkor, håndværkerkor, gospelkor, rytmiske kor og elitekor.

Blandt nye er der Håndværkerkoret fra Nykøbing, Voksenkoret fra Hurup og Sundhedskoret Smil På.

Fællessangene er alle forskellige og spænder fra ”Idas sommervise” og ”Den blå anemone” til ”Hvor du sætter din fod” og ”Visen om de atten svaner”.

Der er tale om et sandt maraton, idet programmet kører uden pause fra 9.30 til omkring 17.00.

Sangmaraton foregår i år i Teutonersalen på Ringvejen 32.

Der skal købes entré og der vil være mulighed for at købe kaffe, the, sodavand og bagværk i løbet af dagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste