Billede beskrivelse

Politiet efterlyser motorcyklist: Kørte væk fra uheld

Motorcyklist ramte ind i siden på bil, men kørte videre uden at give sig til kende

13. juni 2023 kl. 10.30

THISTED: Politiet i Thisted vil gerne tale med en motorcyklist, som mandag ved 16-tiden kørte fra et mindre færdselsuheld uden at give sig til kende.

Uheldet skete i krydset Engtoften-Vinkelallé i Dragsbæk ved Thisted. Her ramte motorcyklisten ind i siden på en bil, der blev ført af en kvinde fra lokalområdet.

Motorcyklisten blev på hjulene, men var tilsyneladende ikke sluppet helt uskadt fra uheldet, for bilisten kunne oplyse til politiet, at vedkommende ømmede sig bagefter.

Men selv om uheldet forårsagede en bule i bilen, kørte motorcyklisten fra stedet uden at efterlade kontaktoplysninger. Bilisten har ikke noget signalement af den pågældende - og ved heller ikke om der var tale om en mand eller en kvinde, oplyser lokalpolitiet i Thisted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste