Billede beskrivelse

Politiet dukkede op midt i narkohandel: Tre mænd sigtet

En civil patrulje aflagde besøg på en adresse, hvor de fangede tre mænd midt i en narkohandel

04. oktober 2023 kl. 09.18
Opdateret kl. 17.00

En civil patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi tog tirsdag ud for at besøge en adresse i Nors, hvor de ved ankomsten kunne konstatere, at der var sket en narkohandel på stedet.

De traf tre mænd på adressen, som alle blev sigtet i sagen.

Første sigtede er en 22-årig mand fra Thisted-området, som var i besiddelse af 2,14 gram kokain samt to steroide-ampuller. Dernæst blev også en 24-årig mand fra Nors sigtet for besiddelse af 2,9 gram hash.

Huset blev derefter ransaget, hvor betjentene fandt frem til 1,48 gram kokain, 224 gram hash, en enkelt hashplante og nogle remedier til brug for narkosalg, samt et kontantbeløb, der vurderes at hidrøre fra narkohandel.

Husets beboer, en 23-årig mand, blev sigtet for besiddelse med henblik på videresalg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste